Arkiv for May, 2007

Bandana - nu med tand!

Monday, May 21st, 2007

en-koncentreret-panda.jpg

km                    2QA<E ybg

Nej, jeg tror bare, jeg dikterer, min mor skriver lidt bedre, end jeg gør, men som I kan se, skal jeg nok blive meget dygtig til naturvidenskab, så mig får Bertel ingen problemer med at få til at vælge de rigtige fag.

Jeg er også bare lige inde for at fortælle, at jeg i torsdags d. 17. maj fik min første tand. Det er nederste højre fortand, der er brudt igennem mit tandkød. Det er sjovt, for man kan høre, når jeg drikker, og mormor siger AV, AV, når jeg bider hende i fingeren.

Selv klynker jeg nu ikke så meget over det. Jeg klynkede heller ikke så meget, da jeg var forkølet, og jeg klynkede heller ikke rigtigt, da jeg blev vaccineret igen, så mig har mine forældre været heldig med, jeg har måske bare ikke været så heldig med dem.

For igen er der tale om groft omsorgssvigt. I går tog de mig med på loppemarked i mange timer og bagefter til Fåborg, så DE kunne spise frokost, men mig havde de hverken taget mad eller bleer med til. Så jeg fik ikke mad fra kl. 10 til kl. 17.30. Og jeg blev vækket hele tiden, Og jeg fik ikke engang noget is, da de voksne spiste is på havnen. Næ nej, jeg fik en tør skorpe rugbrød at sutte på!

Bandana i Tivoli

Friday, May 11th, 2007

SÅ SJOVT ER DET AT VÆRE I TIVOLI!

anna-i-tivoli.jpg

Det var kun min far og Moster Lone, der måtte prøve noget, men så kiggede jeg på sammen med min mor og Onkel Aslak

Og senere var der sådan en, der skulle passe på garderne, der gav mig en meget hurtig køretur, så jeg lige pludselig slet ikke kunne finde min mor og måtte sidde og lege med en fremmed mand, mens der var et helt hornorkester lige bag ved mig.

Men jeg fik soft ice og en fin ballon, som Moster Lone har stjålet, fordi hun var meget misundelig på den. Jeg synes ellers, at det var skægt næste dag, da den blev bundet fast i min fod, så den hele tiden bevægede sig oppe over mig.

Fyrværkeriet fik jeg ikke set, for da sov jeg som en sten. De voksne siger ellers, at det var meget høje brag, men jeg tror, de overdriver. Og det var godt det samme med at se det, for det kommer man bare til skade af, har jeg hørt.