Anna Bandanas

Det er nok ikke forbigået manges opmærksomhed, at der er kommet en baby til huset. Jeg bliver ofte spurgt om det her med storesøsterrollen, og det lader til - at dømme ud fra måden folk spørger på - at der gennemgående er den holdning, at jeg “bare” er søster, som om folk slet ikke har forstået, at det er MIN baby.

Mine forældre hjælper med til at passe ham, javist. Og det er min mor, der kommer mælk ud af. Men babyen er min, og jeg ved bedst, hvordan man trøster ham. I øjeblikket sker det bedst med en “krokodille”bamse.

Min nye baby er en dreng, det kan man se, fordi han har en tisser. Det er en babytisser og den er åååh-søøøød. Og nu hvor babyen er kommet, er jeg pludselig meget stor og kan både selv tage tøj på og hænge vasketøj op. Og jeg gider ikke at tisse i ble mere (men gerne på gulvet!). Jeg er en wwwwee-pee (=stor pige), og jeg synes slet ikke han er irriterende - endnu!

I går lavede jeg i øvrigt også min første “en-anden-en-siger-jeg-godt-må”-løgn, men blev grebet i den, idet far resolut tog mig på armen og gik ind i stuen og efterspurgte et sandhedsvidne. Øv altså! Men da jeg kun havde bedt om havregrød, mente min mor, at det måtte jeg godt få, selvom hun altså ikke havde givet sin forhåndsgodkendelse.

Billede: Man bliver lidt træt, når man har en ny baby i huset. Jeg var på vej op…