Bandanas ønsker
En vaskeægte virtuel ønskeseddel
Så mine forældre ikke glemmer det, og så mine bedsteforældre kan starte indkøbene i lige så god tid, som det passer dem.
Ønskerne er ikke prioriterede, men jeg har bestræbt mig på at finde noget i alle prisklasser, for det er jo ikke prisen der er vigtig - i hvert fald ikke før jeg bliver 7 år.
Linksene er så man kan se billeder og finde ud af, hvor man kan købe tingene, men de fleste ting kan man få flere steder.
- Baby Einstein DVD’er - Jeg mangler Mine første tal, Farvernes verden (Van Gogh) og Dyrene omkring os.
- Smølfer - som små legefigurer. Jeg er sikker på, at mine forældre vil lege lige så meget med dem som jeg.
- Little People - Jeg har cirkus, en hestestald, en prinsesseborg (med en prinsesse, en ridder og en drage), en zoo med dyrebørn, et piratskib, en brandstation, en garage og en legeplads. Ønsker mig alt det andet og en masse flere figurer.
- Verdens længste Brio-togbane - Jeg tror nok mine forældre ønsker sig det endnu mere end mig, men jeg regner da med, at jeg får lov at lege med på sigt. Lange lige skinner, mangler altid.
- Maleri eller litografi af Jeppe Eisner - Cirkus-motiverne vil gøre sig rigtigt godt til det værelse, jeg nok får en dag. Man kan godt på auktioner og i Gul&Gratis eller Den Blå Avis finde nogen og gøre et godt køb.
- Maleri af Lars Lundberg - jeg ønsker mig rigtigt meget et maleri - junglemotiverne er fantastiske. De bliver tit udstillet på Café Sommerfuglen i Valby som min mor og far elsker at være på, især fordi de der laver de bedste retter på Valby Langgade.
- Ting til min udendørs legeplads - f.eks. rutchebane, sandkasse med låg, vippedyr, legehus, stor trampolin etc. Jeg ønsker mig også gode ting til sandkassen, f.eks. en gravemaskine.
- Schleich - det må gerne både være bondegårdsdyr og vilde dyr, da jeg elsker alle dyr, og de her er så fine. Jeg ønsker mig også hegn i Schleich.
- Tøj - pænt tøj. Jeg bruger 98 nu. Husk lige at tænke på, om der købes til sommer eller vinterbrug.
- Interessante bøger til små børn og til større børn. F.eks. er der ingen Harry Potter-bøger i husstanden, hvilket er mærkeligt. Så dem kunne jeg f.eks. godt tænke mig samlingen af. Lige nu er bøger, hvor man skal finde ting et megahit. Ellers sådan nogle som ‘Vinden i Piletræerne’, ‘365 Godnathistorier’ osv. - bøger er dejlige.
- DVD’er - med f.eks. Sigurd Barret, Pippi Langstrømpe eller Disney-klassikere - og selvfølgelig mange flere.
- Duplo-klodser i rå mængder.
- Næsten alle produkter fra www.legeskab.dk. Jeg vil gerne have en løbecykel. Jeg vil gerne have nogle af alle de der udendørs legeting. Og jeg vil gerne have nogle af balanceprodukterne. Der er så mange dejlige ting, at jeg slet ikke ved, hvad jeg ønsker mig mest herfra.
- Æsel - et vaskeægte et - eller to, for sådan et skal nemlig have selskab!
- Et kasseapparat
- Digitalkamera - jeg elsker at tage billeder
- Rutsjebane til Flexa-seng
- PC-spil -Pixeline, Silke, Bamse og Kylling og mange, mange flere
- Comfy-spil - for eksempel Glæden ved musik og Tænk engang (jeg har fødselsdagsfesten)
- Brætspil - for eksempel Lille Storm, Pixeline, men også Ludo og den slags
- Dekorative altankasser - nu får jeg jo min egen have
- Gulvpuslespil med bogstaver eller tal
- Fiskestang
- TROFAST - møbelserie fra Ikea (opbevering, reolsystem)
- Modellervoks
