Anna Bandanas

For et par uger siden var jeg en tur på Naturama i Svendborg. Det er et dejligt sted med fine dyr, som ikke stikker af, når man prøver at klappe dem - lidt ligesom Bent. Der var jeg sammen med min mor og mormor og Anita og Amalie og Amalies moster og Amalies fætter, som var en meget, meget sød dreng, men han ville ikke kigge på mig, selvom jeg rev i ham.

På Naturama kan man klæde sig ud, som her, hvor jeg er en ræv.

Og så var der dejlig musik. Jeg fik lært at klappe (og har gjort det lige siden) og synge: Spækhugger Spæk - GÅ VÆÆÆÆK!

Så det var endnu en dejlig dag i Bandanaens liv.

Jeg har lært at stå selv. De siger, at nu skal jeg så bruge benene for at komme fremad. Det forekommer mig, de sagde noget lignende, da jeg for 4 måneder siden stillede mig klar til at kravle.

Jeg står helst med røven lænet en lille smule mod noget. Ellers vil jeg gerne stå på en madras, for jeg ved jo godt, at det gør ondt at falde på et hårdt gulv. Jeg har endda udtænkt en teknik hvorpå jeg kan stå ved at holde det ene knæ i jorden og holde balancen på den måde. Sådan kan jeg stå i evigheder.

I morges fandt jeg ud af at stå op selv. Jeg havde fået lov at ligge og eftersove i mors og fars seng efter den tidlige morgenmad, og minsandten om jeg ikke vågnede op der helt alene, da min far var kørt og min mor var i gang med at bage til feriegæsterne.

Normalt ville jeg havde klynket, til nogen tog mig op. Måske jeg inden da ville være faldet ud over kanten og have slået hovedet, men jeg har efterhånden slået hovedet rigtig mange gange og den ene gang ud over sengekanten med en stor bule i panden til følge, så jeg er dog blevet lidt mere påpasselig i den retning. Men jeg fandt ud af en måde, hvorpå jeg kunne komme ud over kanten. I kan tro, min mor gloede, da jeg pludselig sad i køkkenet. Hun troede jo, jeg lå og sov.

Jeg har fundet en ny leg med min gynge. De gamle snurrer den rundt og rundt og giver så slip, og så farer den herrehurtigt rundt, så jeg bliver helt mærkelig inde i hovedet og nede i maven, men jeg vil hele tiden gerne igen.

Og jeg har set Harry Potter i baby bio, endda på premieredatoen. Iiiih, hvor var det sjovt, og hvor var der mange mennesker at kigge på. Min mor og far sagde til mig, at jeg ikke kunne forvente at de her mennesker synes, at jeg var noget særligt, når de nu alle sammen selv havde deres eget lille barn med, men det var slet ikke rigtigt. Der var rigtig mange, jeg godt kunne stjæle opærksomheden fra.

Og jeg fik også en veninde derinde, der hed Cecilie. Hun var en måned ældre end mig og også virkelig ferm til at kravle. Vi talte helt samme sprog, og hun gav mig et knus. Jeg håber, jeg møder hende derinde til den næste baby-bio.

Forleden var jeg på stranden, og ja, hvad skal man sige. Sandet er rigtig, rigtig sjovt. Vandet er rigtig, rigtig uhyggeligt.

Jeg har i øvrigt også været endnu en gang i Zoologisk Have. Denne gang med mormor og morfar og onkel og tante. Der fik jeg en sød lille abekat. Hans navn er Ause Lause. Min mormor tror, han hedder Abu Hallalah, og jeg nænner ikke at rette hende. Jeg fik også en ny kæreste, og jeg håber han ringer…

Endelig kan jeg fortælle, at jeg ser rigtig meget cykelløb i disse dage. Forleden, da ham der Rasmussen vandt, øvede jeg mig alt det jeg kunne, og da jeg så senere var med i haven og pelse piletræer, sagde jeg højt og tydeligt ‘RABOBANK!’ Desværre var der kun min mor som vidne, og jeg fornemmer at ikke alle tror på det, og det er ikke lykkes mig at få det sagt så tydeligt igen. Min far tror vist lidt på det, og han er pavestolt.

Og endelig, endelig er jeg ved at lære at læse, men man bliver så træt…

Der er gået nogen tid siden sidst. Jeg synes, det er som om sommeren er forsvundet, siden jeg fandt ud af, hvad det var, men så længe det stod på det der med solskin nød jeg det i hvert fald. Det er bare herre yndlings, at være i badebassin ude i haven!

Men det jeg gik ind for at skrive er, at min mor og far siger, at jeg skal med ud at rejse til august. Vi skal til Prag og besøge hende der Cille. Jeg glæder mig som et lille barn…

Hurra, siger jeg bare!   

Mit liv i øjeblikket handler meget om at prøve at lære at gå. Det giver nogle alvorlige knubs, for mærkeligt nok har man her i huset valgt ikke at lægge bobleplast overalt på gulvet. Senest har jeg slået baghovedet ind i kanten af slagbænken, og taget en tur ud over sengekanten med panden forrest. Så lige nu har jeg en fin lille bule i panden.

Endelig finder jeg stor fornøjelse i min nyopsatte gynge. Han har været noget lang tid om at få den sat fast ham der bavian-far. Og det er endda på trods af, at han og Onkel Aslak brugte adskillige weekender sidste sommer på at få stativet til at stå fast.

Jeg har været i zoologisk have med mor og far. Jeg synes nu at menneskerne er sjovere end dyrene, og de smiler alle sammen til mig. Men det er også fordi dyrene er så langt væk, at jeg ikke rigtigt kan se dem fra min klapvogn. Og det er en af grundene til at billederne jeg viser fra den dag mest er af Bandana og ikke så meget af dyr.

NBNBNB: Jeg har i øvrigt glemt at fortælle, at jeg begyndte at kravle d. 18. maj - 5 måneder og 26 dage gammel. Jeg havde øvet mig meget koncentreret i to måneder. Nu bruger jeg al min energi på at lære at gå, selvom mine forældre stiller mig mange hindringer i vejen! Det er herretarveligt med bogstabler i stuerne, som vælter, når jeg prøver at rejse mig op af dem…

km                    2QA<E ybg

Nej, jeg tror bare, jeg dikterer, min mor skriver lidt bedre, end jeg gør, men som I kan se, skal jeg nok blive meget dygtig til naturvidenskab, så mig får Bertel ingen problemer med at få til at vælge de rigtige fag.

Jeg er også bare lige inde for at fortælle, at jeg i torsdags d. 17. maj fik min første tand. Det er nederste højre fortand, der er brudt igennem mit tandkød. Det er sjovt, for man kan høre, når jeg drikker, og mormor siger AV, AV, når jeg bider hende i fingeren.

Selv klynker jeg nu ikke så meget over det. Jeg klynkede heller ikke så meget, da jeg var forkølet, og jeg klynkede heller ikke rigtigt, da jeg blev vaccineret igen, så mig har mine forældre været heldig med, jeg har måske bare ikke været så heldig med dem.

For igen er der tale om groft omsorgssvigt. I går tog de mig med på loppemarked i mange timer og bagefter til Fåborg, så DE kunne spise frokost, men mig havde de hverken taget mad eller bleer med til. Så jeg fik ikke mad fra kl. 10 til kl. 17.30. Og jeg blev vækket hele tiden, Og jeg fik ikke engang noget is, da de voksne spiste is på havnen. Næ nej, jeg fik en tør skorpe rugbrød at sutte på!

SÅ SJOVT ER DET AT VÆRE I TIVOLI!

Det var kun min far og Moster Lone, der måtte prøve noget, men så kiggede jeg på sammen med min mor og Onkel Aslak

Og senere var der sådan en, der skulle passe på garderne, der gav mig en meget hurtig køretur, så jeg lige pludselig slet ikke kunne finde min mor og måtte sidde og lege med en fremmed mand, mens der var et helt hornorkester lige bag ved mig.

Men jeg fik soft ice og en fin ballon, som Moster Lone har stjålet, fordi hun var meget misundelig på den. Jeg synes ellers, at det var skægt næste dag, da den blev bundet fast i min fod, så den hele tiden bevægede sig oppe over mig.

Fyrværkeriet fik jeg ikke set, for da sov jeg som en sten. De voksne siger ellers, at det var meget høje brag, men jeg tror, de overdriver. Og det var godt det samme med at se det, for det kommer man bare til skade af, har jeg hørt.

Det er blevet sommer, og sommer byder på udflugter. Så her i denne måned har jeg været med forældrene og min mormor og morfar i Saltvandsakvariet i Esbjerg.

Her er jeg fotograferet i et uheldigt øjeblik, hvor min far og min mormor er i gang med at proppe mig ned i en alt for stor flyverdragt, fordi vi skal ud og kigge på sæler. De var da også meget søde, men jeg synes nu alligevel de store akvarier indenfor var betydeligt mere interessante, og så behøver man ikke fryse for at kigge på dem.

Selvom jeg er en rimelig sej baby, så vil jeg nu godt indrømme, at det blev lidt for uhyggeligt med det store akvarium, man næsten kunne gå helt ind i og så var der hajer og ål på alle sider. Det var nok ikke helt tilfældigt, at jeg havde voldsomme mareridt hele natten.

Ellers er der kun tilbage at tilføje, at i Esbjerg er meget koldt, og der er nogle meget store mennesker.

I denne weekend havde jeg så besøg af farmor og farfar. Det var også blevet meget længe siden, at jeg sidst havde set dem. Ham min farfar, han er virkelig, virkelig god til at finde ud af alle knapperne på mit Fisher Price aktivitetsstativ.

Og min farmor mener jeg er det nemmeste barn i verden, så taktikken virker.

Med mine forældre og min farmor og min farfar var jeg med på tur til Tranekær Slot og gå rundt i den meget, meget fine Tickon Park. Her er min farmor fotograferet ved siden af barnevognen, da vi stod ved slottet.

Nu er det blevet tid til at jeg skal ud at sove lidt, men jeg vender snart tilbage med nyt fra min fantastisk interessante verden. Desuden vil jeg gerne vise et billede af den helt ualmindeligt fantastiske, dejlige-dejlige gave, jeg har fået fra nogle, som at der hedder Nicolai og Martin og deres familier. Det er bare en totalt yndlingsgave i hele verden!

Her er eksempel på, hvordan jeg får mad:

Og sådan bliver jeg passet:

Langt om længe har jeg fået min hjemmeside tilbage, og jeg er også lige ved at sprænges af alle de ting, jeg gerne vil sige. Men jeg ved, at mange har ventet så spændte på at se billeder af mig, så det her indlæg er mest skrevet, så jeg kan få lov at vise nogle billeder.

F.eks. har jeg været ude på min første tur i klapvogn. De siger godt nok, at jeg er for lille til det, men jeg synes det er sjovt, fordi så kan jeg rigtig sidde og kigge ud på, hvad der sker, i stedet for når jeg bare ligger nede i min barnevogn og skumler.

I den forbindelse har jeg fundet ud af, at jeg har får. Får er lidt uhyggelige synes jeg, så det er godt, der er et hegn. Mor siger også, at hanfåret - Chandler - er en rigtig bisse, der løber efter folk og stanger, så det skal jeg ikke nyde noget af.

Som jeg nåede at skrive lidt om, så har jeg været en tur i Næstved. Det var dejligt, fordi jeg både fik lov at se min Farmor og Farfar, min Onkel Martin og Tante Charlotte og bedst af alt min Fætter Gustav og Kusine Caroline. Der var også en hel masse andre fra min fars familie, men jeg kan endnu slet ikke finde ud af, hvad de alle sammen hedder.

Og jeg kommer jævnligt med i mødregruppen. Det er lidt et held, tror jeg, for nogen gange er det som om, at min mor og de andres mødre helt glemmer, at vi børn er med, så det vil ikke undre nogen, hvis jeg snart skal passes hos Mormor og Morfar hver gang, de skal mødes. Det er sjovt at se de andre børn. Nu er vi ved at være så store, at vi nogle gange er vågne alle sammen.

Jeg er stadig glad for at se tv og kan godt lide at se på storskærm sammen med far og mor. I øjeblikket ser vi Ørnen - det er helt vildt spændende, jeg har jo ikke set den før.

I går var jeg til tøndeslagning i Sandbakkerne i Næstved, og bagefter holdt Farfar fødselsdag for hele den pukkelryggede, og hold da op, hvor jeg blev båret meget rundt af tanter og aet meget i hovedet af små fætre. Jeg var nu lidt bange for Darth Vader, han så MEGET uhyggelig ud, men heldigvis havde jeg både Spiderman og Superman til at passe på mig.

Jeg vil vise jer et billede af mig i den fine marguerit-dragt som Tante Veronica har syet til mig. Men min far havde ikke forstået kostumet, så på de fleste billeder af mig, vender min hue helt forkert.

Desuden kan jeg fortælle, at sundheds-damen Sabine i dag har sagt, at jeg vejer 5800 gram, så jeg er kommet lidt efter det, men jeg prøver også at spise så meget som muligt, nu hvor mor og far så gerne vil have det…